Yoga, Lær alignment yoga med Lene.

Gymnastiksalen Multihuset

Østerlars Sport:

Yoga

Finder sted om mandagen kl. 17.15 – 18.30 i gymnastiksalen

Instruktør: Lene Feldthus Andersen

 Lær alignment yoga med Lene

Lene er uddannet i alignment yoga og har suppleret med yogaanatomi. Alignment yoga er yoga, baseret på kroppens naturlige bevægelser, anatomi og biomekanik. Alignment yoga forebygger skader og er en meget sikker form for yoga der kan tilpasses alle. Der er ingen passive stræk eller akavede stillinger, men til gengæld mobiliserede led, godt støttet af aktiverede muskler. Det opbygger mobilitet og styrke på en og samme tid.

 

Lene sætter fokus på udvalgte dele af kroppen fra gang til gang, så vi kommer godt i dybden og du lærer øvelser til forskellige behov. Men uanset fokus, får du bevæget hele kroppen igennem hver gang. En session indeholder en åndedræts- eller meditationsøvelse, opvarmning, yogaøvelser til dagens kropsfokus og en afslapning til sidst.

Målet er, at du som deltager styrker dine muskler, forbedrer din krops bevægelighed og bevidsthed og finder større mental ro.

Alignment yoga er meget velegnet til vores vestlige krop og livsstil, hvor mange af os har stillesiddende arbejde, er fysisk aktive i fritiden og kan være blevet usmidige af den kombination.

Uddannelser:

  • 200 t alignment yoga hos Louise Fjendbo Jørgensen, der driver yogastudiet Yogalivingpå Frederiksberg
  • Funktionel anatomi hos DGI
  • 50 t terapeutisk yoga og anatomi hos Sofia Josefine Rosenstand fra Roterapi.

 

Kontingent for perioden 25/9-18/12 2023 kr. 400,-